Er du i tvivl om, hvilke hjemmearbejdsplads-regler, din kontormøbler skal leve op til? Kort sagt må du købe det, der er behov for, til indretning af hjemmekontoret. Som tommelfingerregel skal møblerne være i samme design og kvalitetsniveau som på arbejdspladsen, og du må købe møbler i samme omfang, som du har på arbejdspladsen. Alle vores møbler er beregnet til at kunne bruges i erhvervsmæssig sammenhæng både på arbejdspladsen og hjemme, og de kan alle uden problemer indgå i en bruttolønsordning.
Hvad kan indgå i et hjemmekontor efter gældende hjemmearbejdsplads-regler?
På siden her finder du ikke kun kontorstole og hæve-sænkeborde, men også et udvalg af tilbehør som lamper, balanceboards, tavler og tæpper Indretningen af et hjemmekontor er nemlig ikke begrænset til en kontorstol og et hæve-sænkebord. Det rigtige tilbehør kan være med til at højne ergonomien og sundheden som f.eks. et Gymba board. Det kan også være tilbehør med en helt praktisk funktion som et stoleunderlag, der beskytter dit gulv mod ridser fra kontorstolens hjul. Reoler til opbevaring af mapper eller andet er også ofte relevante på hjemmekontoret, ligesom de er det på arbejdspladsen.
Det er derfor vigtigt at huske alle arbejdsdagens behov, når du bestiller møbler til hjemmekontoret. Du skal ikke kun sidde godt ved dit bord og stol, men også sikre et godt arbejdslys, skabe variation i arbejdsstillinger, huske opbevaring og passe godt på dine gulve.