Loading...

Blog

Hjemmearbejdsplads – hvem betaler?

Det er ikke gratis at udstyre en hjemmearbejdsplads. Du skal som minimum have et bord og en stol – og dertil kommer måske opbevaring, belysning, stoleunderlag og ergonomisk tilbehør som f.eks. en laptop stand eller et eksternt tastatur.

Det store spørgsmål er: Hvem skal betale for hjemmearbejdspladsen?

Det siger arbejdsmiljøloven om forsvarlige hjemmearbejdspladser

Når du læser Arbejdsmiljøloven, kan det føles, som om der opstår flere spørgsmål end svar. Du støder tidligt på denne formulering: “Arbejdsgiveren skal sørge for, og den ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.”

For det første: Hvad betyder det, at arbejdsforholdene er sikkerheds-og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige? I dette tilfælde finder vi svaret lidt længere nede i beskrivelsen hos Arbejdstilsynet: “Hjemmearbejdspladsen skal have passende inventar, så arbejdet kan udføres forsvarligt. Det betyder bl.a., at inventaret skal passe til den ansatte, der bruger det.”

Aha. Arbejdsgiveren skal altså sørge for, at inventaret overholder Arbejdsmiljøloven. Det leder os til vores næste spørgsmål – hvad betyder det egentlig, at arbejdsgiver skal “sørge for” inventar?

Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at betale for hjemmekontor

Den vigtigste pointe i denne sammenhæng er, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at betale for din hjemmearbejdsplads. Overordnet set kan man tale om tre forskellige finansieringsmåder: Privatkøb, firmakøb og køb gennem bruttolønsordning.

Firmakøb

Ved et firmakøb har virksomheden alle udgifter til kontormøbler til hjemmekontoret og stiller møblerne til rådighed for medarbejderne.

Privatkøb

Her anskaffer medarbejderen selv inventar til hjemmearbejdspladsen. Medarbejderen vil sjældent få fradrag for omkostninger til hjemme- arbejdspladsen, da det oftest bliver anset som en privat udgift.

Bruttolønsordning

Ordningen er et alternativ for medarbejderen, hvis arbejdsgiver ikke stiller hjemmearbejdsplads til rådighed. Med en bruttolønsordning går medarbejderen ned i løn i en periode og betaler dermed af på møblerne. Det giver store fordele til både virskomhed og medarbejdere – læs meget mere om bruttolønsordningen her.

Snak med din arbejdsgiver om en hjemmearbejdsplads

Den lidt diffuse formulering om, at arbejdsgiveren skal “sørge for” forsvarlige arbejdsforhold i hjemmet er årsag til, at udgiften ikke uden videre kan pålægges arbejdsgiveren.

Det er dog stadig din arbejdsgivers ansvar at hjælpe med at finde en løsning, så tag en snak med vedkommende om dit hjemmekontor. Du kan evt. finde hjælp til at tage snakken i vores oversigt over fordele for arbejdsgiver ved en bruttolønsordning.

5 effektive råd til at undgå museskader

Vi tilbringer i dag meget mere tid foran computeren end end vi tidligere har gjort. Det gælder både på arbejdspladsen og i hjemmet. Mange af os har med udviklet dårlige vaner, der kan medføre belastninger, spændinger og i sidste ende skader.

Har du fået en museskader? Så deler vi brugbare tips ud, så du hurtigt kan forebygge museskaderne.

5 råd til at undgå musearm og belastningsskader

1. Tag en lille pause på 5 min. hver time

Sørg for få bevæget dig i løbet af din arbejdsdag. Indlæg nogle små pauser. Du kan stille en alarm på på telefonen, så du får en reminder i løbet af dagen. Når du holder små pauser hjælper det kroppen med slappe af og tvinger dig også til at ændre din arbejdsstilling. Når du holder pause, så sørg for at komme væk fra skrivebordet og gå en lille tur. 


2. Husk at variere din arbejdsstilling

Uanset om du har investeret i den mest ergonomiske kontorstol på markedet, så er variation afgørende for en sund arbejdsstilling. Har du et hæve-sænkebord, kan du hejse bordet op hver gang du taler i telefon eller skal ud og hente kaffe.


3. Erstat museklik med genvejstaster

Ved at bruge genvejstaster undgår du for mange ensidig kliks med musen, som kan være belastende for din underarm. Især dobbeltklik.


4. Sørg for at dine arme og skuldre befinder sig i en behagelig position

Mange mennesker sidder klar med fingeren på musen hele tiden, også selvom du ikke skal klikke på musen. Dette skabe en unødvendige og uhensigtsmæssig arbejdsstilling, som belaster dine arme og fingre. Sørg for at slappe helt af i fingrene ved at hvile underarmen på skrivebordet eller kontorstolens armlæn. Du kan mærke du har fundet den rette position, når dine arme og skuldre slappe helt af og det føles helt naturligt.

Lyt til din krop. Vær opmærksomme på de små tegn din krop giver dig.


5. Placér computermusen foran dig

De fleste har musen placeret ude ved siden af tastaturet. Dette er ikke særlig godt, da du risikere vrid i skulder og albue. Sørg i stedet for at placere musen foran tastaturet, så musen er midt i foran dig. Hvis du arbejder meget på en bærbare PC, så vil vi anbefale at du bruger en ekstern tastatur og mus i stedet for at undgå belastningsskader.

Har du meget stillesiddende arbejde foran computerskærmen, så anbefales det at bruge en RollerMouse. Dette vil være den mest optimale løsning

Her er de store fordele ved at bruge et hæve sænkebord


Bruger du mange arbejdstimer foran computerskærmen? Så kan det være en god idé, at du får anskaffet dig et hæve sænkebord. Med et højdejusterbart bord har du muligheden for at tilpasse bordhøjden og veksle mellem de forskellige arbejdsstillinger. Det kan være med til at øge din sundhed.

De adskillige timer foran computeren kan hurtig give dig mange problemer med ondt i nakken, skulderen og lænden, hvis du ikke har fokus på ergonomien. Smerterne skyldes ofte for ensformig og gentagne bevægelse på arbejdet eller, at vi ikke får bevæget os nok.

Heldigvis kan man med en forholdsvis lille indsats forebygge smerterne i nakke, skuldre og ryg. Det er ved at bruge et højdejusterbart bord i hverdagen på arbejdet.

Hvad er fordelene ved et hæve sænkebord?

Der er en lang række fordele ved at bruge et hæve sænkebord. De vigtigste fordele er:

  • Blodcirkulationen øges ved varierende arbejdsstillinger
  • Aktiverer og styrker musklerne i ben og ryg
  • Opnår bedre kropsholdning
  • Forebygger belastningsskader
  • Øger fedtforbrændingen
  • Den bedste arbejdstilling er altid den næste

Hvis du ikke får bevæget dig nok i løbet af dagen, så kan selv det bedste hæve sænkebord og kontorstol ikke hjælpe dig.

Sørg for at veksle mellem at sidde og stå op i arbejdstiden. Du kan forsøge at indføre nogle faste rutiner, så du ikke kommer til at glemme at bruge dit hæve sænkebord. Gør det til en vane at stå op, når du møder ind på arbejdet. Så kan du stå op igen efter frokost.  Sæt en alarm på telefonen eller computeren, så du bliver mindet om at stå op.

Har du et Dencon hæve sænkebord med Linak betjeningspanel?
Så har du mulighed for at downloade en gratis app, der hedder Desk Control.

Med en Desk control app kan du:
Sætte en reminder på, så du husker at stå op
Få et overblik over, hvor mange kalorier du har forbrændt
Følge den daglige brug af dit hæve sænkebord, ift. de mål du har sat dig

Har jeg krav på et hæve sænkebord når jeg arbejder hjemme?


Et højdejusterbart bord er ofte den bedste løsning, når du har meget stillesiddende computerarbejde. Et hæve sænkebord hjælper dig med at variere din arbejdsstilling. Dermed undgår du at have en passiv siddestilling hele dagen, hvilket er godt for din velbefindende og sundhed.

Er hæve sænkebord et krav på hjemmearbejdspladsen?

Svaret er nej. Det er ikke et krav, at der skal være hæve sænkeborde på arbejdspladsen eller hjemmekontoret, hvis det kun er dig, der skal bruge den.

Til gengæld siger bekendtgørelsen om indretning af faste arbejdssteder, at hvis der er flere medarbejdere, der skal bruge det samme bord, så er der krav på at skrivebordet skal kunne indstilles i højden. Bordet skal kunne indstilles til den medarbejder, der arbejder ved skrivebordet.

Hvilke krav stilles der til mit arbejdsbord?

Bordets dybde skal være tilstrækkelig stor til, at en computerskærm kan anbringes i passende synsafstand. Der skal være plads til at hvile eller støtte dine hænder og underarme foran tastaturet. Her skal der også være nok plads til en skærm, tastatur og dokumenter.

Der skal være tilstrækkelig plads til, at medarbejderen kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Ifølge Arbejdstilsynet bør der ikke være under 110 cm fra forkanten af arbejdsbord og til nærmeste inventar eller væg.

5 tips: Skru op for produktiviteten på hjemmekontoret

En opvaskemaskine, der bipper insisterende. En vasketøjskurv, der stirrer på dig henne i hjørnet. Og hov, trænger vinduerne egentlig ikke til at blive pudset?

Det kan være fristende at overspringshandle på hjemmekontoret. Vi giver dig her 5 tips til, hvordan du får lavet lidt mere, når du arbejder hjemmefra.

1. Sæt din tid i skema – og afgræns den!

Gaaab. Et skema, lyder det ikke ret kedeligt? Måske – men der er meget at vinde ved at planlægge din tid. Ligesom når du fysisk er til stede på kontoret 8-16, skal du indføre den faste arbejdstid derhjemme. Er det umuligt, fordi du f.eks. har børn, der skal hentes eller er hjemme, må du forsøge at forskyde arbejdstiden eller dele timerne op, så du tager nogle af timerne om morgenen og resten om aftenen, efter der er sunget godnatsang og lagt børn i seng. På den måde undgår du, at arbejde og fritid flyder sammen.

2. Prioritér dine arbejdsopgaver

Find ud af, hvilke af dine arbejdsopgaver der egner sig bedst til hjemmearbejde. Prioritér dem, så du har en god plan for dagen. Pas også på den klassiske synder – indbakken. E-mails kan hurtigt sluge uforholdsmæssigt meget tid, så overvej, om ikke din dag er bedre at bruge på andre ting. Hold dig til de e-mails, der haster. Arbejder du meget hjemme – eller måske på fuld tid – kan du forsøge at lave en ugeplan. Gør det til en vane at lave en to do-liste over morgendagens opgaver, når klokken nærmer sig fyraften. På den måde får du også tømt hovedet og slipper for at bruge din aften på at spekulere over kommende opgaver.

3. Undgå at forstyrre dit workflow

Det kan være fristende at sætte en tøjvask over, nu hvor du alligevel er hjemme. Eller måske kunne du lige tømme opvasken mellem de dér to opkald i eftermiddag. Prøv at lade være. Alle de små huslige gerninger forstyrrer din arbejdsgang. I stedet er det en god ide at strukturere din dag, så du holder arbejdsliv og fritid adskilt. Du kan enten ordne de huslige pligter, inden du begynder på arbejdet, eller når du har fri.

Vidste du: Hver gang du bliver afbrudt, mens du er i flow med en arbejdsopgave, tager det dig op mod 25 min. at nå tilbage på samme niveau af koncentration som før.

Flere ting, du kan gøre for at undgå forstyrrelser i dit workflow:

  • Lad være med svare på mails, der ikke haster
  • Slå notifikationer fra på dine mails, sociale medier osv.
  • Aftal med kolleger, familie og venner, hvornår du ikke vil forstyrres

4. Husk at lade de mentale batterier op

Du kan nemt glemme pauserne, når du sidder helt alene med dine arbejdsopgaver, og kollegerne ikke er der til at minde dig om det. Sæt f.eks. en alarm, der minder dig om at afholde pauserne. Sørg også for at komme lidt væk fra computerskærmen, når du holder pause. Undgå din telefon, hvis du kan. Din hjerne har godt af en lille pause, hvor den ikke bliver bombarderet med indtryk og informationer fra diverse skærme. Tænk på din krop som et batteri. Det virker et stykke tid, og så er energien sluppet op. Din koncentrationsevne smuldrer.

Giv kroppen ro til at lade op en gang imellem. Overvej, om ikke en af dine pauser kan bruges på en gåtur i det fri. Det er både godt for tankeprocessen og kondien – måske dukker løsningen på det genstridige problem lige præcis op på en gåtur.

5. Indret hjemmearbejdspladsen ergonomisk

Undgå dårlige arbejdsstillinger, der kan medføre belastningsskader. Det gør du ved at have ergonomien for øje, når du indretter dit hjemmekontor. Sørg for, at der er en god afstand til computerskærmen, mulighed for understøttelse af dine arme, plads til mus og en god arbejdslampe, der ikke giver genskin i skærmen. Arbejder du på en bærbar, skal du sørge form at skærmen er i øjenhøjde. Det kan nemt løses med en laptop stand – eller den mere lavpraktiske version, hvor du stiller computeren på en bunke bøger. Det kræver selvfølgelig et eksternt tastatur og mus.

Overvej også, om du ikke skal investere i en ergonomisk mus frem for en almindelig mus. Gentagne bevægelser som de utallige kliks på en mus kan føre til musearm og belastningsskader, men er lette at undgå med det rigtige udstyr.

Arbejdsbordet skal passe til dine arbejdsopgaver. Vælg allerhelst et højdejusterbart bord, så du kan variere din arbejdsstilling i løbet ad dagen. Skab arbejdsro ved at begrænse dig til de vigtigste ting på skrivebordet såsom PC, tastatur, mus, telefon, blok og en kuglepen.

En god arbejdsstol er også nødvendig, når du sidder ned i flere timer om dagen. En spisestol giver desværre ikke samme nødvendige støtte som en god kontorstol, og du vil hurtigt kunne mærke på din krop, at den bliver træt og øm efter en arbejdsdag. Investér i en god ergonomisk kontorstol, der kan justeres efter din krop. Så undgår du smerter i ryg, nakke og skuldre.

I det hele taget kan det betale sig at investere i ergonomiske kontormøbler – din krop vil takke dig på længere sigt. For at få plads i budgettet til de allerbedste møbler, kan du overveje at købe kontormøbler på bruttolønsordning.

Sådan overholder du de vigtigste hjemmearbejdsplads-regler

I 2020 har mange virksomheder set behovet for hjemmearbejdspladser stige. Det stiller krav til både medarbejdere og arbejdsgivere, når en hjemmearbejdsplads skal leve op til den gældende lovgivning i arbejdsmiljøloven.

Hvordan er den gældende hjemmearbejdsplads lovgivning?

Arbejder du i gennemsnit mindst én arbejdsdag om ugen eller to timer om dagen, skal du og din arbejdsgiver overholde kravene i arbejdsmiljølovgivningen. Heri stilles der krav til indretning, dine kontormøbler og arbejdsredskaber.

Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren ansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige både på arbejdspladsen og hjemme hos den enkelte medarbejder. Medarbejderen skal også medvirke til dette, da arbejdsgiveren ikke er berettiget til at kontrollere arbejdsforholdene i medarbejderens hjem.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal din hjemmearbejdsplads opfylde de samme regler for arbejdsmiljø som arbejdspladsen, hvis du opfylder ét af disse krav, når du arbejder hjemmefra:

  • Hvis du udfører skærmarbejde i hjemmet i gennemsnit mindst én arbejdsdag om ugen
  • Hvis du regelmæssigt arbejder mindst 2 timer de dage, hvor du arbejder hjemme, og det tidsmæssigt svarer til mindst en dag om ugen – og i øvrigt arbejder ved skærmen mindst 2 timer dagligt

Vær også opmærksom på, at medarbejdere har ret til erstatning ved arbejdsskader både på arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen.
Du kan læse mere om arbejdsmiljøloven for hjemmearbejdsplads hos Arbejdstilsynet.

Hjemmearbejdspladsens arbejdsmiljø er også en del af APV

Vidste du, at både distancearbejde og hjemmearbejdspladsen skal fremgå af arbejdspladsvurdering (APV)?
Arbejdsmiljøorganisationen på din arbejdsplads kan (efter aftale med dig), komme hjem og tjekke forholdene, hvis du har hjemmearbejde én dag om ugen eller derudover. De kan give dig rådgivning om indretning af arbejdspladsen, når det gælder f.eks. belysning, udstyr som arbejdsstol, skærm, tastatur og mus.

Hvordan indretter jeg efter gældende hjemmearbejdsplads-regler?

Der skal være nogle basisting på plads såsom en computer, telefon, internet, adgang til databaser, rengskabssystem eller anden infrastruktur.
Der stilles også krav til dine kontormøbler, selvom du arbejder hjemmefra – akkurat ligesom på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at du indretter dit hjemmekontor ergonomisk rigtigt af hensyn til både din fysik og produktivitet. Hvor meget får du mon lavet, hvis du ligger med den bærbare computer i sofaen? Hvor mange rygsmerter får du af at sidde ved spisebordet flere dage om ugen?

Krav til arbejdsbord

Arbejdsbordet skal være tilstrækkeligt bredt og dybt til at opnå en fleksibel opstilling af skærm, tastetur og andet tilbehør. Jo større din skærm er, desto større afstand skal der være mellem dine øjne og skærm. Bordet skal desuden også kunne tilpasses i højden til dig. Her anbefaler vi højdejusterbare borde, så du også har mulighed for at variere din arbejdsstilling i løbet af arbejdsdagen. Variation og bevægelse er nøglen til gode arbejdsstillinger.

Krav til arbejdsstol

Din arbejdsstol skal være stabil og kunne justeres. Stolen skal kunne indstilles i højden og sædet, så den passer til dig og dine behov. En god ergonomisk kontorstol skal give dig mulighed for at variere sædehældningen, sædedybden og ryglæn uafhængigt af hinanden.

Har du en ergonomisk kontorstol, er det meget vigtigt, at du indstiller stolen rigtigt og bruger de ergonomiske funktioner korrekt. Forkert indstilling af arbejdsstolen kan give smerter i nakke, skuldre og ryg. Vi anbefaler som udgangspunkt, at du læser brugsanvisningen på kontorstolen for at lære den godt at kende og få den indstillet efter din krop. Dernæst kan du indstille sædehøjden, så begge fødder er placeret fladt på gulvet, og armene kan hvile afslappet i en 90 graders vinkel på bordet eller på kontorstolens armlæn.

Belysning

Belysning er også vigtigt. Dårlig belysning kan give hovedpine og irriterede øjnene og dermed påvirke din produktivitet og helbred negativt. Ved vedvarende læsning skal der være en arbejdslampe til rådighed, der kan give 500 lux. Har du mulighed for at sidde ved vinduet og få noget dagslys, vil vi anbefale dig til enhver tid at gøre dette. Vær opmærksom på, at din computerskærm ikke må placeres sådan, så du har ryggen vendt mod vinduet. Det kan nemlig giver forstyrrende spejlinger i skærmen.

Bærbar PC

Når der arbejdes over 2 timer dagligt dagligt og sammenlagt ca. en dag pr. arbejdsuge, skal der anvendes eksternt tastatur og mus. De kan f. eks. være, når du arbejder tre gange om ugen derhjemme med en bærbar i to timer pr. dag. Det eksterne udstyr skåner kroppen og mindsker risikoen for belastningsskader, fordi du kan sidde mere ergonomisk korrekt.

Atea samarbejder nu med Kontormøbler.dk om kontormøblering

Siden COVID-19 gjorde sit indtog i foråret, har både ledere og medarbejdere fået øje på fordelene ved det mere fleksible arbejdsliv. Måden danskerne arbejder på har forandret sig markant i år. Langt flere arbejder hjemmefra en eller flere dage om ugen. Det gælder både ledere og medarbejdere.

Mange sætter pris på den øgede fleksibilitet, men det har også sat virksomheder i vildrede og under pres, når det kom til deres medarbejderes hjemmearbejdspladser. HR-afdelinger over hele landet oplever stigende behov for fysioterapeuter til deres medarbejdere på grund af dårlig ergonomi på hjemmekontoret. Samtidig frygter virksomhederne gigantiske regninger, fordi kontormøbler til hjemmearbejdspladsen skal opfylde kravene i arbejdsmiljøloven.

It-leverandøren Atea og Kontormøbler.dk er derfor gået sammen om en portal, der giver virksomheder mulighed for at købe komplette hjemmearbejdspladser til medarbejderne på fleksible vilkår.

De vigtigste fordele ved at købe kontormøbler på bruttolønsordning er:

  • Nemt for virksomheder at administrere
  • Giver medarbejdere ergonomisk korrekte kontormøbler
  • Fjerner udgiftsforhindringer for både virksomheder og medarbejdere

Stigende efterspørgsel på velfungerende hjemmearbejdspladser

Danskerne er i stigende grad klar til arbejde mere hjemmefra. I en rundspørge, som YouGov lavede for Atea før sommerferien, udtrykte over halvdelen, at de forudser mere hjemmearbejde fremover end før corona. Næsten 3 ud af 4 mener, at de arbejder mindst lige så effektivt hjemmefra.

Læs også: Kontormøbler.dk forventer at levere møbler til 20.000 hjemmearbejdspladser i 2021

For at imødekomme den stigende efterspørgsel har Danmarks største leverandør af it-løsninger, Atea, og Danmarks største webshop inden for kontormøbler og kontorindretning, Kontormøbler.dk, etableret et stærkt samarbejde, der giver virksomheder mulighed for at etablere komplette hjemmearbejdspladser til deres medarbejder med alt fra PC, skærm til skrivebord, kontorstol og bordlamper. Alt dette bliver udbudt via Ateas flexvalgsprotal.

”Udbredelsen af hjemmearbejde har ført meget godt med sig, men er også en udfordring for arbejdsmiljøet derhjemme. Rigtig mange både mindre og store virksomheder efterspørger samlede løsninger til hjemmearbejdspladser, hvor der er styr på lovgivning, jura og skat, hvor omkostningerne er gennemsigtige, og hvor det er let og fleksibelt for både arbejdsgiver og -tager. Det kan vi nu tilbyde vores kunder,” siger Henrik Jakobsen, der er ansvarlig for Flexible Benefits Solutions i Atea.

Atea Flexible Benefits har i en årrække tilbudt køb af blandt andet it-udstyr via virksomhedens bruttolønsordninger. Nu udvides ordningen til at omfatte hele hjemmekontoret, og de første kunde har allerede fået leveret komplette hjemmearbejdspladser til medarbejderne.

Komplette hjemmearbejdspladser på fleksible vilkår – samlet ét sted

Når en virksomhed har lavet en aftale med Atea om kontormøblering, lægger man sig fast på et standard-setup, som typisk vil være det udstyr og de møbler, arbejdsgiveren betaler. Den enkelte medarbejder kan så via Atea flexvalgsportal vælge opgradering af standardudstyret via en bruttolønsordning. Herefter sendes udstyret hjem til den enkelte medarbejder i samarbejde med Kontormøbler.dk. Både virksomhedens og medarbejderens økonomi bliver skånet mest mulig, da betalingen deles ud over enten 12, 24 eller 36 måneder, ligesom medarbejderens andel kan fratrækkes i medarbejderens bruttoløn. Efter senest 36 måneder kan medarbejderen overtage udstyret for markedsværdien på det pågældende tidspunkt.

”Det giver rigtig meget mening, at man nu får én indgang til at etablere samlede, velfungerende hjemmearbejdspladser til medarbejderne. Vi ser et meget stort potentiale i samarbejdet med Atea, og glæder os til at være med til at understøtte udviklingen af det fleksible arbejdsliv,” siger Torben Møller, der er administrerende direktør i Kontormøbler.dk.

Du kan læse mere om Ateas Flexvalgsportal her.

Om Kontormøbler.dk

Kontormøbler.dk er Danmarks største og hurtigst voksende webshop for kontormøbler og indretning. Vi leverer kontormøbler af højeste kvalitet, primært fra danske og europæiske producenter. Det betyder, at vi kan levere hurtigt og fleksibelt.

Møblerne leveres direkte fra fabrikken til virksomheden eller hjemmekontoret. Med vores landsdækkende netværk af showrooms kan du desuden prøve møblerne, inden du træffer et valg.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse nogle af de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ.