Hos Kontormøbler.dk sælger vi mange kontormøbler, hvor træ udgør en stor bestanddel. Det er vigtigt for os, at træet kommer fra bæredygtige skove eller har en anden ansvarlig oprindelse. Derfor fører vi et bredt udvalg af FSC-mærkede produkter – hovedsageligt opbevaringsmøbler og hæve-sænkeborde – og forsøger løbende at udvide sortimentet.
Kontormøbler.dk er godkendt af FSC Danmark
Kontormøbler.dk har en FSC-varemærkelicens. Det betyder, at vi er godkendt af FSC Danmark til at bruge FSC’s varemærker i vores kommunikation og markedsføring af FSC-mærkede produkter. FSC-mærket på vores produkter betyder, at de er lavet af materialer fra FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan vi med FSC-certificerede kontormøbler er med til at passe på verdens skove, dyreliv og ikke mindst de mennesker, der er beskæftiget i skovene. Find vores varemærkelicens nederst på denne side.
Hvad er FSC® – Forest Stewardship Council®?
FSC er en verdensomspændende non-profit certificeringsordning til produkter af træ fra bæredygtigt drevne skove og andre ansvarlige kilder. For at opnå en FSC-certificering skal skovdriften leve op til en række sociale, miljømæssige og økonomiske krav om bæredygtighed.
I en FSC-certificeret skov kan du være sikker på, at skovarealet vil være det samme generation efter generation. Der bruges simpelthen ikke flere ressourcer, end der kan genoprettes. Der tages hensyn til skovens biodiversitet. FSC sikrer også, at sjældne og truede arter beskyttes, og at skovarbejderne har ordentlige arbejdsforhold. Det gælder f.eks. En rimelig løn og nødvendigt sikkerhedsudstyr for at kunne arbejde i skovene. Samtidig skal oprindelige folks rettigheder respekteres, og skovejeren skal bidrage økonomisk til lokale projekter. Det kan f.eks. være adgang til lægehjælp, rent vand og skolegang.
Hvilken forskel gør det at købe FSC-mærkede kontormøbler?
Når du køber et FSC-mærket kontormøbel, er du med til at gøre en reel forskel for miljøet, mennesker og dyr. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at:
- Skovarealet i en FSC-certificeret skov vil være det samme generation efter generation. Sådan er du med til at sikre, at vi fortsat har arealer med ansvarligt drevet skov
- Sjældne og truede arter og deres levesteder beskyttes, og i dele af skoven er der ingen kommerciel hugst. Her drives skoven drives specifikt med det formål at bevare og fremme biodiversitet
- Naturlige vandløb, vådområder og bredområder bliver beskyttet, og skovejeren er forpligtet til at passe på vandkvaliteten
- Oprindelige folks rettigheder skal respekteres, og skovejeren skal bidrage økonomisk til projekter, der gavner lokalsamfundet
- Arbejderne i skovene skal være uddannede og have ordentlige arbejdsforhold (f.eks. sikkerhedsudstyr og løn)
- FSC-træ er lovligt fældet og handles på almindelige markedsvilkår
Sådan finder du vores FSC-certificerede møbler
Når du tilmelder dig en bruttolønsordning gennem Kontormøbler.dk, får du adgang til hele vores store sortiment af kontormøbler og tilbehør til hjemmekontoret. Her vil det være tydeligt markeret med et FSC-logo, når et møbel er FSC-certificeret. Det er vores måde at hjælpe dig med at træffe et bæredygtigt valg.
Du er også velkommen til at se og prøve kontormøblerne i vores landsdækkende netværk af showrooms – her er vores indretningskonsulenter og møbeleksperter klar til at hjælpe dig med at finde møbler til hjemmekontoret, og de kan naturligvis også pege dig i retning af vores FSC-mærkede møbler.
Vil du vide mere, så besøg www.fsc.dk.