Loading...

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Som arbejdsgiver eller medarbejder har du måske et eller flere spørgsmål til bruttolønsordningen. Vi har her samlet de spørgsmål, vi typisk hører om selve ordningen, bestilling, levering og meget andet, og besvaret dem alle.

Finder du ikke svar på dine spørgsmål her i vores FAQ, er du velkommen til at kontakte os.

Spørgsmål til bruttolønsaftale

Hvad betyder det, at medarbejderen betaler gennem bruttoløn?

Er der en øvre beløbsgrænse?

Hvor lang tid løber en bruttolønsaftale?

Hvornår kan jeg indgå en bruttolønsaftale?

Kan jeg indgå en aftale på andre tidspunkter end ved lønforhandlingen?

Hvilke besparelser opnår arbejdsgiver ved en bruttolønsordning?

Hvilke besparelser opnår medarbejder ved en bruttolønsordning?

Hvordan udregnes fordelingen af momsen mellem arbejdsgiver og medarbejder?

Hænger bruttolønsperioden sammen med garantiperioden på møblerne

Møbler gennem bruttolønsaftale

Skal arbejdsgiver betale for møbler til medarbejdernes hjemmekontor?

Bliver kontormøbler som personalegode beskattet?

Hvilke møbler må man købe på aftalen?

Jeg vil gerne købe bæredygtige møbler – kan jeg det?

Mens aftalen løber

Hvem står for forsikring i løbetiden?

Hvem ejer møblerne, indtil de er betalt ud?

Bliver feriepenge og pension påvirket af en lavere bruttoløn?

Når aftalen slutter

Hvad sker der med aftalen og møblerne, hvis medarbejderen stopper på arbejdspladsen inden aftalens udløb?

Hvordan er medarbejderen stillet i forhold til dagpenge i tilfælde af opsigelse, mens tillægsaftalen til ansættelseskontrakten løber?

Skal jeg tage møblerne tilbage, hvis medarbejderen stopper efter aftalens udløb?

Hvad sker der, hvis medarbejderen ikke vil frikøbe møblerne efter aftalens udløb?

Bestilling og betaling

Hvem laver bestillingen, virksomheden eller den enkelte medarbejder?

Hvordan holder arbejdsgiver styr på medarbejdernes bestillinger?

Hvornår skal betalingen af møblerne ske?

Hvor lang tid går der fra bestilling til levering?

Levering og service

Skal arbejdsgiver opbevare møblerne?

Er arbejdsgiver ansvarlig for at få møblerne hjem til medarbejderne?

Kommer medarbejderne til at kontakte arbejdsgiver, hvis der er problemer med en vare?

Arbejdsmiljø

Hvordan sikrer arbejdspladsen, at medarbejdernes hjemmearbejdspladser overholder arbejdsmiljøloven?

Hvordan forholder arbejdspladsen sig til hjemmearbejdspladser i APV?

Spørgsmål til bruttolønsaftale

Hvad betyder det, at medarbejderen betaler gennem bruttoløn?

Når en arbejdsgiver og en medarbejder aftaler en bruttolønsordning, går medarbejderen ned i løn og får i stedet stillet et eller flere goder til rådighed. Lønnedgangen betaler for godet, og ordningen er derfor reelt omkostningsfri for arbejdsgiveren, som blot får en kapitalforskydning. Arbejdsgiveren lægger så at sige ud for møblerne. Samtidig sparer medarbejderen skatten og kan købe møblerne væsentligt billigere end ved traditionelt køb.

Er der en øvre beløbsgrænse?

Nej, der er ingen lovmæssig grænse for, hvilket beløb man må købe ind for gennem en bruttolønsordning. Det aftales mellem arbejdsgiver og medarbejdere, hvor meget der må købes.

Hvor lang tid løber en bruttolønsaftale?

Den aftalte nedgang i løn skal løbe over hele lønaftaleperioden, og som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder. Typisk har en bruttolønsaftale en varighed på 12-36 månder.

Hvornår kan jeg indgå en bruttolønsaftale?

En bruttolønsaftale skal udformes som et tillæg til lønaftalen. Tillæg til lønaftaler foretages som udgangspunkt kun en gang om året i forbindelse med den ordinære lønforhandling, men kan også foretages, hvis der opstår et akut behov for f.eks hjemmearbejde.

Kan jeg indgå en aftale på andre tidspunkter end ved lønforhandlingen?

Ja, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. F.eks. kan bruttolønsaftaler på kontormøbler indgås, hvis der opstår et akut behov for at arbejde hjemme, som vi har set under coronakrisen.

Hvilke besparelser får arbejdsgiver ved en bruttolønsordning?

Arbejdsgiver sparer hele udgiften på kontormøbler, fordi medarbejderne i praksis selv betaler møblerne. Derudover får arbejdsgiver fradrag for anskaffelsessummen jf. gældende skattelovgivning, og man kan få momsrefusion af den skønnede erhvervsmæssige andel. Slutteligt kan medarbejderne frikøbe kontormøblerne af arbejdsgiver for en scrap-pris, når aftalen udløber.

Hvilke besparelser opnår medarbejder ved en bruttolønsordning?

Medarbejderens konkrete besparelse afhænger af, hvor stort det individuelle skattetræk er. Betaler man topskat, sparer man f.eks. en større procentmæssig andel. Men som udgangspunkt sparer man skatten på købet af møbler, og man opnår en besparelse ved nu at blive beskattet af en lavere bruttoløn. Derudover beskattes kontormøbler som personalegode ikke, og der skal derfor heller ikke efterfølgende betales skat af møblernes værdi.

Hvordan udregnes fordelingen af momsen mellem arbejdsgiver og medarbejder?

Betalingen af moms beror på et indviduelt skøn af, i hvilket omfang møblerne bruges til arbejde og privat. Bruger medarbejderen f.eks. kun møblerne til arbejde og aldrig privat, skal arbejdsgiver betale 100 % af momsen. Bruger medarbejder møblerne til 90 % arbejde og 10 % privat, skal arbejdsgiver betale de 90 %, mens medarbejderen selv betaler de resterende 10 %.

Hænger bruttolønsperioden sammen med garantiperioden på møblerne?

Nej, men der er lang garanti på mange af møblerne. Erfaringsmæssigt holder professionelle kontormøbler i mange år. Om jeres virksomhed har valgt en 12-, 24- eller 36-måneders betalingsperiode har ingen indvirkning på garantiperioden.

Møbler gennem bruttolønsaftale

Skal arbejdsgiver betale for møbler til medarbejdernes hjemmekontor?

Nej. Ifølge arbejdsmiljøloven er arbejdsgiver ansvarlig for, at også hjemmearbejdspladsen lever op til gældende lovkrav. Det betyder dog ikke, at arbejdsgiver er forpligtet til at betale for indretningen.

Bliver kontormøbler som personalegode beskattet?

Nej, modsat mange andre personalegoder beskattes kontormøbler ikke, hvis visse betingelser er opfyldt:

  • Medarbejderen skal have ret til og tildelt en hjemmearbejdsplads, dvs. virksomheden skal skønne, at der er et behov
  • Der skal laves et tillæg til ansættelsesaftalen, som beskriver de nye arbejdsvilkår
  • Møblerne skal afspejle resten af virksomhedens indkøb i forhold til design, funktion og kvalitet

Hvilke møbler må man købe på aftalen?

Der må købes møbler, som lever op til arbejdsmiljølovens krav til indretning af hjemmekontor. F.eks. står det beskrevet, at arbejdsforholdene skal være “sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige”. Der er desuden krav til både arbejdsbord og arbejdsstol, som du kan læse mere om her.

Jeg vil gerne købe bæredygtige møbler – kan jeg det?

Ja, det kan du. Kontormøbler.dk har en FSC-varemærkelicens, hvilket betyder, at vi er godkendt af FSC Danmark til at bruge FSC’s varemærker i vores kommunikation og markedsføring af FSC-mærkede produkter. FSC-mærket på vores produkter betyder, at de er lavet af materialer fra FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Du kan læse meget mere om os som forhandler af FSC-mærkede kontormøbler her.

Mens aftalen løber

Hvem står for forsikring i løbetiden?

Når møblerne står på medarbejderens adresse, er det medarbejders indbo- og brandforsikring, der dækker. Det gælder ved indbrud, skader og brand. Her gælder de almindelige indboforsikringer, så der skal ikke købes nogen ekstra forsikring.

Hvem ejer møblerne, indtil de er betalt ud?

Virksomheden ejer møblerne under hele aftalens forløb. Først når/hvis medarbejderen frikøber møblerne efter aftalens ophør, tilhører de medarbejderen.

Bliver feriepenge og pension påvirket af en lavere bruttoløn?

Ikke nødvendigvis. Det kan aftales med arbejdsgiver, at feriepenge og pension stadig beregnes af den oprindelige bruttoløn.

Når aftalen slutter

Hvad sker der med aftalen og møblerne, hvis medarbejderen stopper på arbejdspladsen inden aftalens udløb?

Ophører en medarbejders ansættelse før aftalens udløb, skal virksomheden have møblerne retur. Det kan også aftales, at medarbejderen kan frikøbe møblerne til restværdien.

Hvordan er medarbejderen stillet i forhold til dagpenge i tilfælde af opsigelse, mens tillægsaftalen til ansættelseskontrakten løber?

Der er ingen ændring i dagpengene, da der ved dagpenge tages udgangspunkt i bruttolønnen på medarbejderens ansættelsesaftale og ikke på tillægsaftalen, som bruttolønsordningen skal udformes som.

Skal arbejdsgiver tage møblerne tilbage, hvis medarbejderen stopper efter aftalens udløb?

Ja, det er arbejdsgivers møbler, og derfor skal møblerne som udgangspunkt  tages retur. Du kan også aftale en tilbagekøbsordning med os. Medarbejderen kan også blive tilbudt frikøb af møblerne til restværdien.

Hvad sker der, hvis medarbejderen ikke vil frikøbe møblerne efter aftalens udløb?

Ønsker medarbejderen ikke at frikøbe møblerne, er det virksomhedens møbler, og de skal derfor tages retur. Der kan dog indgås en tilbagekøbsaftale med os, hvis arbejdsgiver ikke ønsker at beholde møblerne.

Bestilling og betaling

Hvem laver bestillingen, virksomheden eller den enkelte medarbejder?

Hos os fungerer det sådan, at den enkelte medarbejder får adgang til vores varesortiment og selv udvælger de ønskede møbler. Det er dermed ikke arbejdsgiver eller HR-afdelingen, der står med bestillingsarbejdet.

Hvordan holder arbejdsgiver styr på medarbejdernes bestillinger?

Arbejdsgiver får adgang til at kunne se alle medarbejdernes bestillinger i vores system. På den måde er det let at bevare overblikket.

Hvornår skal betalingen af møblerne ske?

Betalingen for indkøbet af kontormøbler sker direkte til virksomheden netto dage efter levering. Der kan også laves leasingaftale på købet gennem hele perioden.

Hvor lang tid går der fra bestilling til levering?

Vi bestræber os på at levere møblerne så hurtigt som muligt. Medarbejderne får besked om, hvornår de kan forvente at modtage deres møbler.

Levering og service

Skal arbejdsgiver opbevare møblerne?

Nej. Møblerne sendes direkte fra vores lager og hjem til medarbejderne. Arbejdsgiver skal ikke frygte at få pladsproblemer eller pludselig at skulle opbevare flere hundrede stole eller borde.

Er arbejdsgiver ansvarlig for at få møblerne hjem til medarbejderne?

Nej. Vi leverer møblerne direkte hjem til medarbejderne helt uden besvær for arbejdsgiver.

Kommer medarbejderne til at kontakte arbejdsgiver, hvis der er problemer med en vare?

Nej. I tilfælde af problemer med en vare kan medarbejderne selv søge information på vores serviceportal eller kontakte os direkte. Arbejdsgiver bliver ikke involveret i processen og kan koncentrere sig om andre ting.

Arbejdsmiljø

Hvordan sikrer arbejdspladsen, at medarbejdernes hjemmearbejdspladser overholder arbejdsmiljøloven?

Et godt skridt på vejen er ergonomiske og sikre kontormøbler. Alle vores kontormøbler lever op til arbejdsmiljøloven. At sikre hjemmekontoret er desuden et samarbejde med medarbejderen, da arbejdsgiver ikke har adgang til selv at kontrollere hjemmearbejdspladserne.

Hvordan forholder arbejdspladsen sig til hjemmearbejdspladser i APV?

Virksomhedens arbejdspladsvurdering skal også omfatte hjemmearbejdspladser. Før etablering af hjemmearbejdspladser bør arbejdsgiver derfor i samarbejde med sikkerhedsorganisationen udarbejde retningslinjer for, hvordan hjemmearbejdspladsen bliver omfattet af arbejdspladsvurderingen. Læs mere hos Arbejdstilsynet her.